Attraktivt sortiment


 
Hvad vil forbrugeren have?
 
Vi stræber konstant efter at sammensætte et attraktivt og konkurrencedygtigt sortiment, som vore butikker kan implementere i deres butik, og som kan generere trafik og omsætning.
 
Prismæssigt stiler vi efter midtermarkedet og stilmæssigt tilpasses sortimentet, så det rammer de forbrugertendenser, som er fremherskende inden for boligmarkedet:
 
Klassisk Dansk
 
Denne kategori er inspireret af klassisk, dansk design.
 
Rene linier, gedigne materialer og tidløst design er nogle af nøgleordene for denne kategori.
 
Et klassisk design, der kan kombineres med moderne  tilbehørsprodukter, så det ikke virker gammeldags, men trendy og tidssvarende.
 
Life-Style
 
Nutidens familier med en hektisk hverdag trives med møbler i afslappet stil med plads til hele familien.
 
Møblerne skal rumme plads til alle hverdagens gøremål og skal være af slidstærke og rengøringsvenlige materialer. Derfor er læder, smudsafvisende stoffer og ridsefaste overflader nogle af de foretrukne materialer.
 
 
Moderne
 
De forbrugere, som dette sortiment henvender sig til, de både tør og gør! De har modet til at lave en utraditionel indretning og deres køb er mere drevet af følelser end af fornuften.
 
De søger den skæve vinkel og de anderledes materialer. Det er ikke i dette sortiment, vore butikker henter den største del af deres omsætning, men det er et uundværligt supplement til det øvrige sortiment.